Havmiljøloven § 48 a
§ 48 a
Miljøministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber til på ministerens vegne at udstede certifikater og foretage syn på skibe, herunder foretage undersøgelser og prøveudtagninger på skibe.
Stk. 2.
Miljøministeren er ikke erstatningsansvarlig for fejl begået af de i stk. 1 nævnte klassifikationsselskaber.
Stk. 3.
Miljøministeren er ikke forpligtet til selv at udstede certifikater og udføre syn, der er omfattet af en autorisation, som er udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 4.
Når der udstedes autorisation i medfør af stk. 1, kan miljøministeren, såfremt klassifikationsselskabet ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
Stk. 5.
Miljøministeren kan tilbagekalde en autorisation, hvis de vilkår, der er stillet til autorisationen, ikke overholdes.