Højskoleloven § 23
§ 23
Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra aktiviteter, der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebeløb for særlig store indtægter fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indtægterne i stk. 1 og opgørelsen heraf.