Grundloven § 32

  1. § 32
    Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
  2. Stk. 2.
    Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketinget.
  3. Stk. 3.
    Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
  4. Stk. 4.
    Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
  5. Stk. 5.
    Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
  6. Stk. 6.
    Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
  7. Stk. 7.
    Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.