Godtgørelsesloven § 17
§ 17
Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver eller et uddannelsessted, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet skal efter anmodning afgive alle nødvendige oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter stk. 1.