Gældsinddrivelsesloven § 1 a

1. § 1 a

   Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15 a. Loven gælder dog for opkrævning og inddrivelse af følgende krav:
   1. 1) Grundskyld og dækningsafgift efter ejendomsskattelovens §§ 4 og 11.
   2. 2) Krav på efterbetaling af grundskyld og dækningsafgift i tilfælde, hvor kravet på efterbetaling opstår på baggrund af en efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, foretaget foreløbig beregning af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene 2021-2023 og den endelige beregning af grundskyld og dækningsafgift foretages den 1. januar 2024 eller senere.
   3. 3) Ejendomsbidrag efter gebyrlovens § 4.
   4. 4) Fortrinsberettigede kommunale fordringer, der ikke omfattes af nr. 1-3.

2. Stk. 2.

   Kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter stk. 1, 1. pkt. Der er udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.

3. Stk. 3.

   To eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i stk. 1, 1. pkt., nævnte fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

4. Stk. 4.

   En kommune kan efter aftale bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter stk. 1, 1. pkt.