Frikommuneloven § 9 d
§ 9 d
Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om, at undervisningen på en folkeskole kan gives på engelsk, jf. dog stk. 2, hvis
- 1) undervisningen i alle fag følger folkeskolelovgivningens krav, herunder de faglige mål,
- 2) eleverne undervises på dansk i et sådant omfang, at de kan aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk, og
- 3) lærerne behersker engelsk på mindst linjefagsniveau.
Stk. 2.
Der skal undervises på dansk i faget dansk.
Stk. 3.
Eleverne på en skole i en frikommune, hvor kommunalbestyrelsen har godkendt forsøg med undervisning på engelsk, skal have mulighed for at vælge folkeskolens almindelige, dansksprogede undervisningstilbud på skolen.