Frikommuneloven § 7 f
§ 7 f
Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om at fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne i lovens § 1, kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder.
Stk. 2.
Det er frivilligt for den seniorjobberettigede at tage imod tilbud om et seniorjob i en privat virksomhed.
Stk. 3.
Ansætter en privat virksomhed en person i seniorjob, modtager virksomheden tilskuddet efter § 15 i lov om seniorjob. Tilskuddet udbetales til virksomheden af frikommunen.
Stk. 4.
Hvis den ansatte i seniorjob flytter til en anden kommune, som ikke har iværksat et sådant forsøg efter stk. 1, har personen ret til at fortsætte ansættelsen i seniorjob i den private virksomhed. Tilskuddet til virksomheden, jf. stk. 3, udbetales af den frikommune, som personen er flyttet fra.