Frikommuneloven § 27 b
§ 27 b
Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune på baggrund af standardiserede forud fastsatte kriterier kan anvende digital sagsbehandling ved imødekommelse af ansøgninger om bevilling af midlertidige ydelser efter § 83 i lov om social service.
Stk. 2.
Godkendelsen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvordan den digitale sagsbehandlingsproces tilrettelægges. Det forudsættes,
- 1) at borgere, som ikke kan eller har meget svært ved at benytte digitale medier til at ansøge om hjælp, får den fornødne hjælp til den digitale selvbetjening eller mulighed for at ansøge ad anden vej, og
- 2) at borgere, der ansøger via det digitale ansøgningsskema, får mulighed for at angive andre behov end de behov, der på forhånd er defineret i ansøgningsskemaet, og at kommunalbestyrelsen følger op på disse borgeres angivelse heraf for at sikre en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.