Fondsloven § 6
§ 6
For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne skal indeholde angivelse af:
- 1) fondens navn og eventuelle binavne,
- 2) fondens stifter (stiftere),
- 3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),
- 4) fondens formål,
- 5) størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,
- 6) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
- 7) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
- 8) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
- 9) anvendelse af overskud.
Stk. 2.
Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til told- og skatteforvaltningen.