Fiskeriloven § 97
§ 97
Den daglige drift af den bevillingspligtige virksomhed skal forestås af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer, der er godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 2.
Udøves virksomheden fra flere forretningssteder, kan kun et af disse forestås af bevillingshaveren. Driften af de øvrige forretningssteder skal forestås af godkendte bestyrere.
Stk. 3.
Er bevillingens indehaver et selskab eller lignende, skal driften forestås af en godkendt bestyrer.
Stk. 4.
Med hensyn til godkendelse af bestyrere samt nægtelse, bortfald og tilbagekaldelse af godkendelse af bestyrere finder bestemmelserne i §§ 88, 92, 93, 95 og 96 tilsvarende anvendelse. For bestyrere til offentlige fiskeauktioner gælder endvidere § 89.