Fiskeriloven § 30

  1. § 30
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
    1. 1) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande og vandområder,
    2. 2) tilladte mindstemål på fisk og
    3. 3) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande.
  2. Stk. 2.
    Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer. Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse kun kan gives til en åben sammenslutning af fiskeriberettigede ved det pågældende vandsystem eller eventuelt til flere sammenslutninger af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst en tredjedel af den del af vandsystemet, hvor der må landes laks. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning, tilladelse og vilkår for udøvelsen af fiskeriet.