Firmapensionskasseloven § 65 c
§ 65 c
Finanstilsynet skal undersøge pensionskassernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte pensionskasse.
Stk. 2.
Efter inspektion i en pensionskasse skal der afholdes et møde med deltagelse af pensionskassens bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar og pensionskassens revisor, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i pensionskassen. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3.
Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til pensionskassens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar og pensionskassens revisor.