Firmapensionskasseloven § 62
§ 62
Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pensionskasse, hvis
- 1) pensionskassen anmoder herom,
- 2) pensionskassen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,
- 3) pensionskassen ikke opfylder kravene i kapitel 2,
- 4) der ikke udøves virksomhed som pensionskasse i en periode på over 6 måneder,
- 5) pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 60 nævnte genoprettelsesplaner,
- 6) et påbud efter § 17 eller § 61 ikke er efterkommet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
- 7) et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3 og 4, eller
- 8) pensionskassen ikke har afsat direktøren inden for den i medfør af § 65 b fastsatte frist.