Firmapensionskasseloven § 24
§ 24
Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af pensionskassen.
Stk. 2.
Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde. Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4.
Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to eller flere i forening.