Firmapensionskasseloven § 2
§ 2
Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.
Stk. 2.
Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, omfattes ikke af denne lov.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, kapitel 6 og kapitel 8 i denne lov.
Stk. 4.
En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.
Stk. 6.
For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf. § 3 b, nr. 3 og 4, finder §§ 9 d, 9 e og 9 f samt § 66, stk. 2, anvendelse.