Firmapensionskasseloven § 19
§ 19
En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Stk. 2.
Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn, forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for medlemmet.
Stk. 3.
For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.