Filmloven § 8
§ 8
Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet rådgiver Det Danske Filminstituts ledelse om henholdsvis spillefilm, kort- og dokumentarfilm og instituttets museumsvirksomhed. Hvert råd består af 5 medlemmer, som udpeges for en periode af 4 år. Umiddelbar genudpegning kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i perioden, udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 2.
Rådet for Spillefilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg.
Stk. 3.
Rådet for Kort- og Dokumentarfilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg.
Stk. 4.
Medlemmer af Museumsrådet skal repræsentere museumsfaglig, filmhistorisk, forskningsmæssig og branchemæssig indsigt.
Stk. 5.
Rådene vælger selv formand og næstformand.
Stk. 6.
Rådenes forretningsorden fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra rådene.
Stk. 7.
Medlemmer af rådene må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i § 4, stk. 4 og 5.