Familieretshusloven § 16
§ 16
Til brug for Familieretshusets behandling af en sag omfattet af denne lov varetager Børneenheden bl.a. følgende opgaver:
- 1) Afholdelse af samtale med et barn efter følgende bestemmelser:
- a) § 5, jf. § 34, i forældreansvarsloven.
- b) § 6, stk. 2, og § 18, stk. 3, i adoptionsloven, når barnet er under 18 år.
- c) § 22 i navneloven.
- d) § 4, stk. 2, i værgemålsloven.
- 2) Iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser efter § 33 i forældreansvarsloven.
- 3) Afdækning af barnets perspektiv efter § 34 i forældreansvarsloven og § 6, stk. 3, og § 18, stk. 4, i adoptionsloven.
Stk. 2.
Til brug for familierettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven og en sag om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan Børneenheden afholde samtale med barnet efter § 450 b og § 456 r, stk. 2, i retsplejeloven. Til brug for landsrettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven kan Børneenheden afholde samtale med barnet efter § 455, stk. 2, i retsplejeloven.