Erhvervsfremmeloven § 22
§ 22
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v.,
- 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
- 2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Stk. 2.
Den, der undlader at efterkomme pålæg efter § 18, stk. 2, kan straffes med bøde.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.