Energimærkningsloven § 8 b
§ 8 b
En formidler, der på sælgers, udlejers eller overdragers vegne har fået fuldmagt til at foretage annoncering til salg, udleje eller overdragelse, har pligt til at synliggøre energimærket ved annoncering efter § 8 a. Den, der på eget initiativ og uden fuldmagt foretager en annoncering som omhandlet i § 8 a uden at være sælger, udlejer eller overdrager, har pligt til at synliggøre energimærket.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for ejendomsformidlere, der udøver erhvervsmæssig formidling af salg af fast ejendom i medfør af lov om formidling af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Sælger, udlejer eller overdrager skal udlevere energimærkning til en formidler omfattet af denne lov, lov om formidling af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf forud for annoncering efter stk. 1, 1. pkt., således at formidleren kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller efter lov om omsætning af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf.