Elforsyningsloven § 28 c
§ 28 c
Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 1, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der følger en anden godkendelseskompetence af EU-regulering.
Stk. 2.
Ændringer i Energinets medejerskab til selskaber omfattet af stk. 1, 1. pkt., som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren.
Stk. 3.
Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for det regionale koordinationscenter.