Elforsyningsloven § 12
§ 12
Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren
- 1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet,
- 2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,
- 3) påtager sig, for så vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og
- 4) forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.
Stk. 2.
I tilladelser til elproduktion efter § 11 kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.