Ejendomsvurderingsloven § 79
§ 79
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for vurdering af en ejendom, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat undlader at afgive oplysninger efter § 53, kan straffes, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Begås overtrædelsen af stk. 1 eller 2 groft uagtsomt, er straffen bøde.
Stk. 4.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.