Ecodesignproduktloven § 12
§ 12
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgørelser om påbud over for enhver erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt eller taget det i brug, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen:
- 1) Påbud om at overholde en anmodning efter §§ 7 eller 9.
- 2) Påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse med reglerne nævnt i stk. 1.
- 3) Påbud om at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko.
- 4) Påbud om at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med reglerne nævnt i stk. 1.
- 5) Påbud om at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
- 6) Påbud om at advare brugere om de risici, der er ved et produkt, eller om at anbringe advarsler på produktet.
- 7) Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
- 8) Påbud om at tilbagetrække et produkt fra markedet.
- 9) Påbud om at tilbagekalde et produkt fra brugere.
- 10) Påbud om at destruere et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil.