Ecodesignproduktloven § 10

  1. § 10
    Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, når det er nødvendigt, af hensyn til at styrelsen kan udtage produkter til måling og kontrol af, at de er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov og ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
  2. Stk. 2.
    Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøg efter stk. 1 foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.
  3. Stk. 3.
    Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøg efter stk. 1 fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
  4. Stk. 4.
    Sikkerhedsstyrelsen kan lade sig bistå af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med kontrolbesøg efter stk. 1 og foretagelse af tekniske undersøgelser efter stk. 2 og 3.
  5. Stk. 5.
    Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrolbesøg efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.