Domæneloven §§ 9-11
§ 9
Administrator skal i sit virke sikre tilstedeværelsen af en bred repræsentation af internetinteressenter i samfundet. Repræsentationen af internetinteressenter skal have bestemmende indflydelse i administrators øverste ledelsesorgan.
§ 10
Administrator må ikke udøve anden aktivitet end administration af internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.
Stk. 2.
Administrators virksomhed må ikke udøves med gevinst for øje.
Stk. 3.
Administrator skal i administrationen udvise omkostningsbevidsthed i sine dispositioner.
§ 11
Administrator fastsætter en vedtægt for sin virksomhed.
Stk. 2.
Administrators vedtægt og ændringer heri, jf. stk. 1, skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren.