Dødsboskifteloven § 59
§ 59
Ved tvangsauktion over boets aktiver tilfalder overskud ved pantets bestyrelse de panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boet.
Stk. 2.
Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares på tvangsauktion af den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 3.
Rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på tvangsauktionen.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhåndssalg.
Stk. 5.
Ved salg af udenlandsk luftfartøj, der er registreret i en stat, som har tiltrådt Geneve-konventionen af 19. juli 1948, skal køberen dog kun betale de i lov om registrering af rettigheder over luftfartøj § 29 nævnte udgifter.