Dødsboskatteloven § 57
§ 57
Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Boopgørelsen skal indeholde:
- 1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.
- 2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.
- 3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.
- 4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for mellemperioden.
Stk. 3.
Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 85. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer omfattet af § 54, stk. 5.
Stk. 4.
Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for a conto-udlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af a conto-udlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.