CAP-loven § 16
§ 16
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, har inden for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.
Stk. 3.
Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende personer, der er nødvendige, for at kontrolmyndigheden kan leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsvarende betingelser og i følge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, deltage i kontrollen efter stk. 1.