Byfornyelsesloven § 47
§ 47
Støtte til fælles friarealforbedring i henhold til § 40 ydes således:
- 1) Udgifter til rydningsarbejder og efterreparationer, jf. § 40, nr. 1, dækkes med tilskud.
- 2) Udgifter til beskedne bygningsarbejder som nævnt i § 40, nr. 2, dækkes med et tilskud, der i alt ikke må overstige 30 pct. af rammebeløbet til anlæg og møblering.
- 3) Udgifter til anlæg og møblering af det fælles friareal samt etablering af fælleslokaler dækkes inden for et rammebeløb, der omfatter boligenhedstilskud og arealtilskud, der beregnes således:
- a) Boligenhedstilskuddet udgør 2.420 kr. pr. boligenhed.
- b) Arealtilskuddet udgør for 0-2.000 m² friareal 840 kr. pr. m² og for mere end 2.000 m² friareal 220 kr. pr. m².
Stk. 2.
Rammebeløbet til anlægs- og møbleringsarbejder reguleres efter byggeomkostningsindekset for boliger fra den 1. juli 2003 (indeks 101,2) frem til det udgiftsmæssige tyngdepunkt for arbejdernes udførelse.
Stk. 3.
Tillæg til rammebeløbet efter stk. 1, nr. 3, vil kun kunne accepteres efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn, såfremt der er tale om specielle og ekstraordinære forhold omkring det pågældende areal, og såfremt disse forhold medfører en væsentlig merudgift. Kommunalbestyrelsen vil herudover kunne acceptere beskedne udgifter til afhjælpningsforanstaltninger som følge af forurenet jord.