Boligstøtteloven § 72
§ 72
Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2:
- 1) Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1.
- 2) Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2.
- 3) Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3.
- 4) Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
- 5) Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5.
- 6) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf. § 14.
- 7) Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
- 8) Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.
- 9) Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr.
- 10) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt.
- 11) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2.
- 12) Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr.
- 13) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt.
- 14) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2.
- 15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1.
- 16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2.
- 17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3.
- 18) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf. § 33.
- 19) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf. § 34.
- 20) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-11 og 15-19, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-8 og 12-19, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks 2 år før det pågældende finansår. Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 20, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 4.
De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau.