Boligstøtteloven § 4 a
§ 4 a
Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der var påbegyndt en sag herom inden den 1. januar 2003, og som den 1. juni 2013 eller senere vælger at overgå til førtidspension efter lov om social pension, kan modtage boligsikring efter reglerne i denne lov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse, uanset om personen har modtaget boligydelse forud for overgangen til førtidspension efter lov om social pension.