Betalingsloven § 11
§ 11
Loven træder i kraft den 1. januar 1988 og finder anvendelse på betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Der skal senest den 1. januar 1993 være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.
Stk. 3.
Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med denne lov, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser eller vedtægter om betaling, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
De afgørelser og vedtægter, der er nævnt i stk. 3, bevarer dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag. Der kan i særlige tilfælde i betalingsvedtægten fastsættes andre regler om afviklingen af pålignede bidrag.
Stk. 5.
Uanset bestemmelser i gældende vedtægter ophæves kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde tilskud til offentlige spildevandsanlæg den 1. januar 1988. For kommuner, der allerede har budgetteret med at yde tilskud i 1988, ophæves forpligtelsen til at yde tilskud til offentlige spildevandsanlæg fra den 1. januar 1989.