Børnetilskudsloven § 10 f
§ 10 f
Er det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis ved behandling af en ansøgning efter § 10 d mindre end det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, er der ikke ret til supplerende børnetilskud, og ansøgningen skal behandles som en ansøgning om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c.
Stk. 2.
Er det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis i forbindelse med omregning af supplerende børnetilskud, jf. § 10 g, stk. 1 og 2, mindre end det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, ophører retten til supplerende børnetilskud. Samtidig med at der træffes afgørelse om ophør af retten til supplerende børnetilskud efter 1. pkt., træffes der afgørelse om tilkendelse af eller afslag på særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c, uanset om der er ansøgt herom.
Stk. 3.
Supplerende børnetilskud udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden med 1/12 af beløbet opgjort efter § 10 e, stk. 1 og 2. Supplerende børnetilskud udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvori der er ansøgt herom, og hvori betingelserne for udbetaling er opfyldt, og sidste gang for den måned, i hvilken retten til supplerende børnetilskud ophører. Er betingelserne for at modtage supplerende børnetilskud opfyldt med virkning fra den 1. i en måned, anses betingelserne for at være opfyldt i den foregående måned.