Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 52

  1. § 52
    Autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
  2. Stk. 2.
    Ret til at betegne sig som kiropraktor har kun den, der har autorisation som kiropraktor.
  3. Stk. 3.
    Ret til at udøve kiropraktorvirksomhed har kun den, der har autorisation som kiropraktor, jf. dog stk. 5.
  4. Stk. 4.
    Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter, jf. dog stk. 5.
  5. Stk. 5.
    Kiropraktorer, læger, osteopater og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.
  6. Stk. 6.
    Manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling er ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.
  7. Stk. 7.
    Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den virksomhed, der udøves i medfør af stk. 4 og 5, og afgrænsningen heraf.