Atomskadeerstatningsloven § 21
§ 21
Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende regler i anden konventionsstat for nukleare skader, der er en følge af samme ulykke, er for indehavere af anlæg her i riget begrænset til 60 millioner SDR Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art, omfanget, og omstændighederne i øvrigt fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et beløb svarende til 5 millioner SDR. For anlæg i anden konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i vedkommende stats lovgivning.
Stk. 2.
Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke renter og sagsomkostninger.