Anerkendelsesloven § 9
§ 9
Forudsætter adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark gennemførelse af et praktikophold, skal den kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve erhvervet, anerkende praktikophold, der er gennemført
- 1) i et andet EU-land,
- 2) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller
- 3) i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Stk. 2.
Praktikophold gennemført i et tredjeland skal tages i betragtning ved behandling af ansøgninger efter stk. 1.
Stk. 3.
Det er en betingelse for anerkendelsen af et praktikophold, at praktikopholdet er i overensstemmelse med de danske offentliggjorte retningslinjer herom.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan fastsætte regler om varigheden af den del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet.