Ambi-tilbagebetalingsloven § 2
§ 2
Krav som nævnt i § 1 skal fremsættes skriftligt over for den told- og skatteregion, til hvilken indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag senest er sket.
Stk. 2.
Det krævede beløb skal være specificeret og begrundet samt være ledsaget af dokumentation, der gør det muligt nærmere at bedømme, om den bidragspligtige har lidt et tab.
Stk. 3.
Told- og skatteregionerne kan kræve, at den, der fremsætter krav som nævnt i § 1, tilvejebringer yderligere oplysninger, og har, hvis det skønnes nødvendigt for bedømmelse af det rejste krav, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v. I øvrigt finder reglerne i §§ 14 og 15 i lov om afgift af lønsum m.v. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af krav efter loven, herunder om, hvilken dokumentation der skal medfølge.