Almenboligloven § 151 d
§ 151 d
Byggerier og udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151, stk.1, jf. § 151 b, stk. 1, 1. pkt., udgør en særlig afdeling af fonden, der benævnes Afdeling A.
Stk. 2.
Renoveringer og udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151 a, jf. § 151 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, udgør en særlig afdeling af fonden, der benævnes Afdeling B.
Stk. 3.
Afdeling A og Afdeling B er økonomisk uafhængige af hinanden, og afdelingernes midler skal holdes adskilte. Der må ikke overføres midler fra den ene afdeling til den anden. Dog kan fonden foretage udlån af midler fra den ene afdeling til den anden på sædvanlige markedsvilkår.