Aktivloven § 79

  1. § 79
    Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.
  2. Stk. 2.
    For personer, der modtager hjælp efter § 23 eller § 25, stk. 1-4, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.
  3. Stk. 3.
    For personer, der modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
  4. Stk. 4.
    For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse mindst udgør de i stk. 3 nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.