Aktivloven § 25 b

  1. § 25 b
    For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
    1. 1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,
    2. 2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
    3. 3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    4. 4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
    5. 5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
  2. Stk. 2.
    For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
    1. 1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    2. 2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
    3. 3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
    4. 4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    5. 5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
    6. 6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
  3. Stk. 3.
    For personer, der modtager hjælp efter §§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
    1. 1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    2. 2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
    3. 3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
    4. 4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    5. 5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
    6. 6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
  4. Stk. 4.
    For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
    1. 1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    2. 2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
    3. 3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
    4. 4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
    5. 5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
    6. 6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
  5. Stk. 5.
    For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 11, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
    1. 1) 8.976 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,
    2. 2) 9.044 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
    3. 3) 6.033 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,
    4. 4) 7.231 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,
    5. 5) 7.299 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
    6. 6) 5.341 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.
  6. Stk. 6.
    I beregningen af den samlede hjælp indgår
    1. 1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-40 a, 42 og 43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,
    2. 2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
    3. 3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.
  7. Stk. 7.
    Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 6 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
  8. Stk. 8.
    Den samlede hjælp efter stk. 6 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
  9. Stk. 9.
    Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-4 afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
  10. Stk. 10.
    Uanset stk. 9 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4 indplaceres som gift.
  11. Stk. 11.
    Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, jf. § 71, stk. 5, er ikke omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.