Aktivloven § 104

  1. § 104
    Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og § 74 h til personer, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.