Ældreboligloven § 17
§ 17
Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.
Stk. 3.
Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 4.
Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.
Stk. 5.
Ældre og personer med handicap, der har særligt behov for en ældrebolig, plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen i stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Stk. 6.
Retten til frit valg efter stk. 5 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer.
Stk. 7.
Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig, og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter
- 1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen,
- 2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,
- 3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller
- 4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Stk. 8.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for at få anvist en bolig efter stk. 5.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Ankestyrelsen. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt Ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.