Årsregnskabsloven § 137 c
§ 137 c
En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virksomhedens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.
Stk. 2.
Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Stk. 3.
Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.