Voksenansvarsloven §§ 8-14

1. § 8

   Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og specialiserede plejefamilier, der er godkendt efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.

1. § 9

   Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum.

2. Stk. 2.

   Det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.

3. Stk. 3.

   Personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1 med henblik på at fratage et barn eller en ung følgende:
   1. 1) Euforiserende stoffer.
   2. 2) Alkohol, som barnet eller den unge er i besiddelse af, hvis barnet eller den unge herved overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4.
   3. 3) Alkohol, når opholdsstedet eller døgninstitutionen vurderer, at fratagelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.

4. Stk. 4.

   Personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b.

5. Stk. 5.

   Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.

1. § 10

   Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan som led i omsorgspligten tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.

1. § 11

   Børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution.

2. Stk. 2.

   Børne- og ungeudvalget kan endvidere træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under anbringelsen.

3. Stk. 3.

   Tilbageholdelse efter stk. 1 og 2 kan ske, når det må anses for at have afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling.

4. Stk. 4.

   Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov, når betingelserne heri er opfyldt.

5. Stk. 5.

   Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, når særlige forhold gør sig gældende.

6. Stk. 6.

   Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1, 2 og 5 de nærmere rammer for tilbageholdelse.

7. Stk. 7.

   Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen og om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte nærmere rammer herfor.

1. § 12

   På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og unge tilbageholdes, ved at yderdøre og vinduer aflåses i perioder.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes efter stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning.

3. Stk. 3.

   Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2 de nærmere rammer for tilbageholdelse. Tilbageholdelse kan højst udgøre 5 sammenhængendende dage og maksimum 30 dage i alt på 1 år.

4. Stk. 4.

   Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for de rammer om tilbageholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 3, tilbageholde barnet eller den unge, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter i døgnet.

5. Stk. 5.

   Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fastholdelse efter § 13, stk. 2, er en samlet afgørelse og træffes for 1 år ad gangen.

1. § 13

   På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og unge fastholdes fysisk, uanset om betingelserne for at anvende fysisk magt efter § 9 er opfyldt.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan fastholdes efter stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnets eller den unge fastholdes, og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvis
   1. 1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder og det må formodes, at den pågældende igen vil rømme fra anbringelsesstedet,
   2. 2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet,
   3. 3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer og det må formodes, at den pågældende vil indtage euforiserende stoffer, eller
   4. 4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv og det må formodes, at den pågældende vil skade sig selv alvorligt.

3. Stk. 3.

   Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for de rammer om fastholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 2, i en konkret situation fastholde barnet eller den unge.

4. Stk. 4.

   Afgørelse om fastholdelse efter stk. 2 og tilbageholdelse efter § 12, stk. 2, er en samlet afgørelse og træffes for et 1 år ad gangen.

1. § 14

   Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.

2. Stk. 2.

   Isolation efter stk. 1 skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere end 2 timer på en sikret døgninstitution og 4 timer på en særligt sikret afdeling. Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation.

3. Stk. 3.

   Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation.

4. Stk. 4.

   Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af isolation, herunder rammerne for isolation og tilsyn med barnet eller den unge samt aflåsning af værelser om natten.