VFV-loven § 18
§ 18
I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på uddannelses- og forskningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.
Stk. 2.
I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3.
Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.