Vekselloven § 48

  1. § 48
    Vekselindehaveren kan af den mod hvem han iværksætter regres, fordre:
    1. 1) den ikke accepterede eller ikke betalte vekselsum tillige med renter, hvis sådanne er betingede,
    2. 2) renter fra forfaldsdagen efter en rentefod af 6 pct.,
    3. 3) omkostningerne ved protesten og ved de i § 45 foreskrevne underretninger såvel som andre omkostninger, samt
    4. 4) provision af 1/3 pct. af vekselsummen.
  2. Stk. 2.
    Hvis regres iværksættes før forfaldstid, skal der i vekselsummen fradrages en diskonto, der skal beregnes efter den officielle diskontosats, sådan som denne er fastsat på det sted, hvor vekselindehaveren bor, og på den dag, da regreskravet gøres gældende.