Vekselloven §§ 38-42

  1. § 38
    Indehaveren af en veksel, der er betalbar på en bestemt dag, en vis tid efter udstedelsesdagen eller efter sigt, skal forevise vekslen til betaling enten den dag, da den er betalbar, eller en af de to følgende søgnedage.
  2. Stk. 2.
    Vekslens indlevering til et afregningskontor (clearing-house) ligestilles med forevisning til betaling.
  1. § 39
    Når trassaten betaler vekslen, kan han kræve den udleveret med påtegnet kvittering af indehaveren.
  2. Stk. 2.
    Vekselindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis betaling.
  3. Stk. 3.
    I tilfælde af delvis betaling kan trassaten kræve, at der om denne betaling gøres påtegning på vekslen, og at der gives ham en særskilt kvittering.
  1. § 40
    Vekselindehaveren er ikke forpligtet til at modtage betaling før vekslens forfaldstid.
  2. Stk. 2.
    Betaler trassaten før forfaldstid, gør han det på egen risiko.
  3. Stk. 3.
    Den, der betaler, når forfaldstid er kommet, bliver gyldig frigjort for sin forpligtelse, medmindre der fra hans side foreligger svig eller grov uagtsomhed. Han er forpligtet til at forvisse sig om, at endossementerne udgør en behørig sammenhængende række, men ikke om ægtheden af endossenternes underskrifter.
  1. § 41
    Når en veksel lyder på betaling i en møntsort, der ikke er gangbar på betalingsstedet, kan beløbet betales i landets mønt efter værdien på forfaldsdagen. Betaler vekselskyldneren ikke i rette tid, kan vekselindehaveren, hvis han ønsker det, kræve beløbet betalt i landets mønt enten efter forfaldsdagens eller efter betalingsdagens kurs.
  2. Stk. 2.
    Ved beregningen af den fremmede møntsorts værdi skal handelsbrug på betalingsstedet iagttages, hvis ikke trassenten har foreskrevet, at vekselsummen skal betales efter en i vekslen fastsat kurs.
  3. Stk. 3.
    Foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor trassenten har foreskrevet, at betalingen skal erlægges i en bestemt angiven møntsort (forbehold om effektiv betaling i fremmed mønt).
  4. Stk. 4.
    Er vekselbeløbet angivet i en møntsort, der har den samme benævnelse, men en forskellig værdi i det land, hvor vekslen er udstedt, og det land, hvor den skal betales, er formodningen for, at det er betalingsstedets mønt, som er ment.
  1. § 42
    Forevises en veksel ikke til betaling inden den i § 38 foreskrevne frist, har enhver vekselskyldner ret til for vekselindehaverens regning og risiko at deponere vekselsummen på det autoriserede deponeringssted.