Vekselloven § 22

1. § 22

   I enhver veksel kan trassenten foreskrive, at den skal forevises til accept med eller uden tilføjelse af en frist for forevisningen.

2. Stk. 2.

   Han kan i vekslen forbyde, at den forevises til accept, medmindre vekslen er betalbar hos en tredjemand eller på et andet sted end det, hvor trassaten bor, eller den er betalbar en vis tid efter sigt.

3. Stk. 3.

   Han kan også foreskrive, at forevisning til accept ikke skal kunne finde sted før et bestemt tidspunkt.

4. Stk. 4.

   Enhver endossent kan foreskrive, at vekslen skal forevises til accept med eller uden tilføjelse af en frist; dog gælder dette ikke, hvis trassenten har forbudt vekslens forevisning til accept.