Vekselloven §§ 11-20

1. § 11

   Enhver veksel kan ved endossement overdrages til en anden (endossatar), selv om den ikke udtrykkelig er trukket til ordre.

2. Stk. 2.

   Har trassenten i vekslen indsat ordene »ikke til ordre« eller et tilsvarende udtryk, kan vekslen alene overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig overdragelse af fordring.

3. Stk. 3.

   En veksel kan endosseres også til trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, til trassenten eller til en anden vekselskyldner. Disse kan endossere vekslen videre.

1. § 12

   Endossementet skal være ubetinget. Enhver betingelse, hvoraf det gøres afhængigt, anses som uskrevet.

2. Stk. 2.

   Endossement for en del af vekselsummen er ugyldigt.

3. Stk. 3.

   Endossement til ihændehaveren anses som blankoendossement.

1. § 13

   Endossement skal skrives på vekslen eller på et blad, som er hæftet til denne (allonge). Det skal underskrives af endossenten.

2. Stk. 2.

   Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem vekslen overdrages, eller endossenten kun har tegnet sit navn (blankoendossement). I sidstnævnte tilfælde må endossementet for at være gyldigt skrives på bagsiden af vekslen eller på en allonge.

1. § 14

   Ved endossement overføres alle rettigheder efter vekslen.

2. Stk. 2.

   Hvis endossementet er et blankoendossement, kan vekselindehaveren:
   1. 1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens navn,
   2. 2) endossere vekslen på ny in blanko eller til en anden person eller
   3. 3) give vekslen videre til en tredjemand uden at udfylde blankoendossementet eller endossere vekslen.

1. § 15

   Endossenten indestår for vekslens accept og betaling, medmindre han har taget særligt forbehold.

2. Stk. 2.

   Han kan forbyde, at vekslen endosseres på ny; i så fald er han fritaget for ansvaret over for dem, til hvem vekslen derefter bliver endosseret.

1. § 16

   Den, som har en veksel i hænde, anses som retmæssig vekselindehaver, såfremt han godtgør sin ret ved en uafbrudt række af endossementer, selv om det sidste endossement er et blankoendossement. Udstrøgne endossementer anses i denne forbindelse som uskrevne. Når der efter et blankoendossement følger et andet endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet vekslen ved blankoendossementet.

2. Stk. 2.

   Hvis en veksel, ligegyldigt på hvilken måde, er kommet bort fra dens besidder, er en indehaver, som godtgør sin ret på den i foregående stykke angivne måde, ikke pligtig at udlevere vekslen, medmindre han ved erhvervelsen ikke har været i god tro eller har handlet med grov uagtsomhed.

1. § 17

   Den, som sagsøges efter en veksel, kan ikke mod vekselindehaveren fremsætte indsigelser grundede på hans særlige forhold til trassenten eller til tidligere vekselindehavere, medmindre indehaveren ved erhvervelsen af vekslen forsætlig har handlet til skade for skyldneren.

1. § 18

   Indeholder endossementet bemærkning om »valuta til indfordring«, »til inkasso« eller nogen anden bemærkning, hvori der alene ligger en fuldmagt (prokuraendossement), kan vekselindehaveren udøve alle rettigheder efter vekslen, men ikke endossere den uden ved prokuraendossement.

2. Stk. 2.

   De vekselforpligtede kan i så fald mod vekselindehaveren kun påberåbe sig de indsigelser, som ville kunne fremsættes mod endossenten.

3. Stk. 3.

   Den fuldmagt, der indeholdes i et prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om fuldmagtsgiveren dør eller mister evnen til at forpligte sig.

1. § 19

   Indeholder et endossement bemærkningen »valuta til sikkerhed«, »valuta til pant« eller nogen anden bemærkning, der går ud på pantsætning, kan vekselindehaveren udøve alle rettigheder efter vekslen; men et af ham tegnet endossement gælder kun som prokuraendossement.

2. Stk. 2.

   Vekselskyldnere kan ikke mod vekselindehaveren påberåbe sig indsigelser grundede på deres særlige forhold til endossenten, medmindre vekselindehaveren ved erhvervelsen af vekslen forsætlig har handlet til skade for skyldneren.

1. § 20

   Et endossement, der tegnes efter vekslens forfaldstid, har samme virkning som et før dette tidspunkt tegnet endossement. Tegnes endossementet først, efter at protest for manglende betaling er optaget, eller efter at den for optagelsen af protesten fastsatte frist er udløbet, har det dog alene virkning som almindelig overdragelse af fordring.

2. Stk. 2.

   Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret endossement som tegnet inden udløbet af protestfristen.